|
 
Ved Emmauskirkens bagindgang er der en grå dør
af ældre dato. Kirkens nye præst og leder fra år
2003, Jan Grønborg, bad mig, kirketjener Mette Fredholm,
om ikke jeg ville udsmykke døren. Tankerne om dette gik
helt fra grafitti til stofudsmykning. Men det blev FISKEN, kirkens
symbol på Jesus Kristus, der blev bærende inspirator.
Stavet på græsk står fiskens bogstaver for:
IKTYS
De første kristne var forfulgte og frygtede for deres
liv. Mødte de fremmede på deres vej var de bange,
og derfor tegnede de med en finger en buet streg i jorden:
På dørens venstre side er malet tre fisk. En bølgelignende streg markerer vandet, de svømmer i. De tre fisk symboliserer Treenigheden. Gud udtaler, i 2. Mosebog kapitel 3 vers 14, om sig selv: "Jeg er". Gud viser sig i den åbenbarede og opstandne Jesus, og i Helligånden, hvor Gud er tilstede midt iblandt os. Dermed beskrives Treenighedsbegrebet. Gud er i alt. Fiskene er omgivet af en laserende sølvgrå farve, der tangerer evigheden.
På dørens højre side er tre små fisk søsat i et stort blågrønt vand. De er et billede på den kristne menighed. De spejler sig i Treenigheden, og størrelsesforskellen angiver afstanden mellem himmel og jord. De boltrer sig i vandet. Det livgivende vand, der får ager, blomster, fugle, fisk, dyr og mennesker til at leve. Uden vand visner vi og dør.
Den grå ramme omkring vandet er jordens element. På
jorden er himlen malet i nogle blå skylignende formationer.
De fire gyldne strenge mellem jord/himmel og vandet anslår
evigheden, idet guld er evighedens farve. Strengene er ikke tætsluttende,
og åbner op for at Helligånden frit kan indåndes
her på jorden.
Kirkens salmenumre er udført i metal, og disse er benyttet
som skabeloner til at skabe en ramme om udsmykningen. Numrene
angiver kirkeårets salmer. Kirkeåret følger
ikke kalenderåret, men begynder 1. søndag i Advent.
Sidst i november eller først i december. Den første
salme er påført nederst på døren til
venstre, nr. 74, "Vær velkommen, Herrens år".
Alle numrene er malet i en farve, der svarer til kirkens liturgiske
farver. Nuancerne strækker sig fra lilla, hvidt, rødt,
grønt til sort. Lilla står for forventning, refleksion,
bod og faste. Hvidt for glæde, fest og erindring. Rødt
for blod og ild. Grønt for tilsynekomst og vækst.
Sort for død.
Placeringen af numrene er ikke tilfældig. Formen danner
et skib, som en pendant til kirkens skib. Det antyder, hvordan
vi mennesker søsættes her i livet, og med egenviljen
kan vælge at rejse med et skib på egen hånd,
eller med Jesus ved roret.
Med Jesus ved roret bliver vi ført i kærlighedens
ånd med evighedens havn for øje.
Mette Fredholm 2004
|
Hvis den fremmede reflekterede på stregen og med sin finger
tegnede yderligere en streg i jorden, der afstedkom en fisk 
=