Til forsiden

En økumenisk tradition på Diakonissestiftelsen
Siden 1999 har vi haft en økumenisk (dvs. tværkirkelig) gudstjeneste i Emmauskirken på Store Bededag.
Af diakon Holger Madsen, Diakonissestiftelsen www.kristenmeditation.dk/st.bededag/

Inspiration
I midten af 1990-erne stiftede jeg bekendtskab med den hellige Birgitta af Vadstena´s pilgrimsbøn på en ny måde. Den blev nemlig brugt som bøn, ikke bare læst: Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at vandre den.
Det var Diakonissestiftelsens forstanderinde, der brugte bønnen i forbindelse med, at et nyt hold elever blev optaget i Diakonifællesskabet ved Diakonissestiftelsen.

Fordybelse
Senere besøgte jeg Birgittas Vadstena og boede nogle dage i et helt nyt birgittinerkloster lidt uden for byen. Da jeg kom hjem var bønnen blevet så levende i mig, at jeg skrev en melodi til den.
Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den.

Initiativ
Birgittas bøn var en af forudsætningerne for at jeg i 1999 tog initiativ til en vandring på Store Bededag.
Jeg skrev en lille opsats, som blev offentliggjort på forløberen for Folkekirkens hjemmeside, og foreslog at vi brugte årtusindskiftet til at genindføre pilgrimsvandringer som religiøs praksis, også i Danmark, ligesom det allerede var sket i Sverige og i Norge, med godt resultat.

Kontakt
Initiativet blev samtidig anledning til en økumenisk kontakt. Vandringen blev gennemført første gang i 1999 i et samarbejde mellem Diakonissestiftelsen, Solbjerg Kirke, den katolske Jesu Hjerte Kirke og en lille økumenisk forening, og projektet faldt så godt ud, at min tanke om fornyelse af den gamle pilgrimstradition blev styrket:
Vi gik ad små gader og gennem Landbohøjskolens smukke anlæg og Frederiksberg Have.
Vi blev styrket af vådt og tørt, af bibeltekster og pilgrimssange undervejs og af Guds natur, som netop var sprunget ud. Ved gudstjenesten i Emmauskirken kunne vi synge glæden ud, så frisk, som den var i vore sanser. Så kort en vandring kan blive til en pilgrimsvandring!

Birgittas pilgrimsbøn: Herre vis mig din vej, og gør mig villig til at gå den

Fornyelse
Den tværkirkelige kontakt er siden vedligeholdt ved en økumenisk gudstjeneste i Emmauskirken hvert år på Store Bededag.
I flere år gik vi pilgrimsvandring med læsninger, bøn og sang på stationer undervejs, sådan som det siden er blevet almindeligt i Danmark. Så syntes vi ikke det var fornødent længere.

Gudstjenestepraksis
I stedet blev samarbejdet i 2005 udvidet med deltagelse og bidrag fra den danske ortodokse menighed i Lyngby.
Gudstjenesteformen har udviklet sig med de økumeniske muligheder, så vi nu i Emmauskirken har vænnet os til, at katolsk, protestantisk og ortodoks liturgi kan overlappe og afløse hinanden uden at det fælles sigte, henvendelsen og bønnen til Gud Fader, Søn og Helligånd, lider skade derved.
Tærtimod er vi dybest set allerede ét fællesskab i dåben, og selv om der er teologiske vinkler og kirke-organisatoriske ordninger, som indtil videre er uforenelige, kan vi have gavn og glæde af den fælles gudstjenestepraksis og fordybelse i bøn og meditation også på mindre tilvante måder, i mødet med de andre kirkeformer.
Det er derfor mit håb, at traditionen fra 1999 med økumenisk samarbejde og gudstjeneste i Emmauskirken med praksisformer nu fra alle tre kirkeretninger vil kunne fortsætte. Vores gode erfaringer kan måske endda inspirere og medvirke til økumenisk kontakt og samarbejde andre steder.

Fremtid
Vedrørende fremtidig afholdelse af økumenisk Store Bededags Gudstjeneste i Emmauskirken se venligst:
www.kristenmeditation.dk/st.bededag/

Eller send en forespørgsel til:

Holger Madsen
diakon, meditationslærer
www.paaherrensmark.dk