I ikonen ser Gud på os.
Vi oplever Guds nærvær hos os.
Vi inviteres ind i Guds virkelighed.
Vi udfordres til at forlade vort eget mørke,
gennem anger og ændring af bevidstheden
at høre vort kald og deltage i
Guds frelse og forsoning.
Ikoner har en central plads i ortodoks fromhed.
Om muligt vil en ortodoks kristen altid foretrække at bede
foran en ikon, både hjemme og i kirken. Ikoner er mere
end blot udsmykning eller en kunstners egen vision. Ikoner forkynder
Ordets inkarnation. Jesus Kristus, Guds søn, har legemliggjort
sig. Menneskesønnen er blevet set af os. Hans menneskelige
ansigt kan beskrives, skildres og males.
Ikoner bliver almindeligvis malet på træ med farver
fremstillet af naturmaterialer, sten og planter, med æggetempera
som bindemiddel.
Med farverne formes et billede, ved menneskehånd ledet
af malerens bøn, i overensstemmelse med den ortodokse
ikonografis principper og regler. Således bliver ikonen
en visuel forkyndelse af evengeliet og bevidner inkarnationen.
Den peger på helliggørelsens mulighed; den udtrykker
såkaldt kristen materialisme, troen på at det materielle
kan blive frugtsommeligt med det hellige, at hellighed er mulig
i menneskelivet.
Den her viste ikon bringer os til roden af kristen kunst. Vi
kan se det ældste kristne billedes form, som det er fundet
i katakomberne, en kvindlig skikkelse, der løfter hænderne
i bøn.
Denne ikon kaldes Tegnets Gudsmoder. Hun løfter hænderne
i bøn, i forbøn for hele verden, som hun velsigner
med sin søns velsignelse.
Over hendes moderskød ser vi en forudskuen af Jesus, født
af sin jomfru-moder. Det er et kraftfuldt billede af inkarnationstegnet
og en invitation til forsoning ved Ordet der blev kød.
Ikoner er blevet kaldt vinduer til evigheden. Deres formål
er at genspejle lyset fra Guds virkelighed og menneskeheden som
Gud ville os fra begyndelsen.
I ikonen ser Gud på os. Vi oplever Guds
nærvær hos os. Vi inviteres ind i Guds virkelighed.
Vi udfordres til at forlade vort eget mørke, gennem anger
og ændring af bevidstheden at høre vort kald og deltage
i Guds frelse og forsoning.
Ikoner minder os om og udfordrer os til at se Guds billede, Kristi ansigt, i enhver nabo eller næste og at takke for hans nærvær i alt det skabte.
