Poul Lykke Nielsen: Du menighed ...

Du menighed på dette sted
med kald af Guds barmhjertighed
til helt hos ham at være,
fra mørket ført i lyset ind
og skænket Jesu milde sind:
Giv Herren pris og ære!

Kom også Herrens ord i hu,
at hvem ham følger - også du -
må korset på sig tage,
må bære med på andres nød
og lindre smerte, sorg og død
for hvem, der måtte klage.

I denne hans barmhjertighed,
hvor du fik liv og sjælefred,
du fik det kald at tjene:
At gå til hele verden ud
og nå din næste med et bud
om livets brød for stene.

At følge ham, som byder "Gå!",
betyder, at du i det små
på stedet må begynde.
Og just i småting være tro,
om liv og glæde her skal gro,
og folket kirken ynde.

Og frister Mørkets Fyrste dig
til blot at gå den brede vej,
hvor korset mindre mærkes,
da må du straks til Jesus hen,
for han begynde vil igen;
din tro hos ham forstærkes.

Når afmagt tynger ned dit sind
i sus af verdens kolde vind
og gus fra tidens tåger,
da ty til ham, som almagt fik,
og som med sine har den skik,
han over svage våger.

	I tjenesten for ham på jord kun kraft du får i Herrens ord og ved deri at blive. Når arbejdsdagen rinder ud, du synge skal som Jesu brud til Herrens pris og ære!