Grundtanken er at lade børn illustrere bibelske
beretninger. De unikke og smukke illustrationer bliver til "artmoney",
som sælges gennem denne hjemmeside samt på udstillinger
og ved arrangementer.
Alle børn og unge fra nul til 18 år kan deltage
ved at donere bibelske tegninger, collager mm.
De skal blot være i størrelsen 12x18 cm - som
er formatet for artmoney.
CBA-Artmoney har dogmer:
På kunstværkets bagside vises fornavn, alder og nationalitet
på kunstneren, og det noteres, hvilken bibelsk
beretning eller skriftsted, der har inspireret til værket.
Desuden kan der være en forklaring fra barnet eller den
unge om, hvilke tanker der ligger bag.
Når CBA får tegningen tilføjes betegnelsen artmoney.org samt et
unikt nummer og en administrators initialer - hermed er en
artmoney blevet til og kan sættes til salg og deltage
på udstillinger.
Overskud ved salg bruges til at hjælpe
og udfolde børns kreativitet i lande, hvor der er småt
med penge til den slags aktivitet, og også ofte ringe blik
for børns kreativitet og udtryksevner.
Hjælpen kan fx ske ved at sponsorere farver og papir,
lige som synliggørelsen i sig selv også kan være
en motiverende tilskyndelse til kreativt bibelsk samvær
mellem børn / unge og voksne.
Projektet er økumenisk:
ChildrensBibleArt tilstræber et internationalt miljø.
Alle bibelske tegninger i størrelsen 12x18 udført
af børn og unge kan finde anvendelse, uanset den bagved-liggende
konfession.
Kristne institutioner, som er engageret i arbejde med
børn og unge, både i Danmark og i fattige egne af
verden, inviteres hermed til samarbejde, og de kan evt. ansøge
om penge fra salg af childrensbibleart til brug for materialer
til deres kreative indsats.
Oprindelse
ChildrensBibleArt er opstået som en vision hos pensioneret
lærer og diakon Holger Madsen, som har kombineret interessen
for børns bibelske tegninger med distributions-muligheden
hos kunstner-foreningen www.artmoney.org
Holger har delt visionen med Lærernes Missions Forening
(LMF), som fra 2017-19 har hjulpet med realisering af projekt
ChildrensBibleArt fra ide til virkelighed, både økonomisk
og praktisk.
Sponsor søges
Fra 19.11.2019 søger projekt ChildrensBibleArt en ny hoved-sponsor,
gerne en kristen organisation eller kirke med interesse for børnearbejde; og
helst med kontakter både i Danmark og i udlandet.
Sponsoratet aftales for mindst et år ad gangen og
sådan at det tilpasses bedst muligt til sponsors organisation.
Samtidig søges sponsorer af bibeltegninger, som opfylder
kravene til childernsbibleart -artmoney.
Her kan alle hjælpe med fremstilling og indsendelse af
bibeltegninger.
Vi har gode erfaringer både med private, f.eks. bedste-forælder+barnebarn
og med kristne friskoler.
Det er håbet, at også almindelige folkekirker vil
inddrage ChildrensBibleArt i deres børn-og-unge -arbejde.
Både konfirmander og minikonfirmander kan bidrage; og ud
over den kreative fornøjelse kan de få gaven at
give til andre børn og unge.
Venskabskirker og Diakoni
Hvor der er fælles interesse, kan ChildrensBibleArt fungere
som en sproglig brobygger og kontakt-form mellem venskabskirker
i fjerne lande.
Selv hvor der er store forskelle mellem venskabskirker vil begge
parter kunne udveksle og berige hinanden f.eks.med ChildrensBibleArt
-udstillinger.
Bibelske tegninger, som doneres til ChildrensBibleArt sendes
til:
Kontakt:
ChildrensBibleArt
c/o Holger Madsen,
Mail: seselv@gmail.com
Peder Lykkes Vej 5 st. tv.
DK 2300 Copenhagen S.
Denmark
Venlig hilsen, Holger Madsen
www.kristenmeditation.dk/childrensbibleart
|